IMG_1990

Træning på vandløbebånd er en skånsom og effektiv metode til træning og genoptræning. Træning i vand er ideelt, da vandet giver modstand og man derved opnår styrketræning. Samtidigt er vand med til at mindske belastningen på leddene pga. vægtløshed og vandets opdrift. Vandet aflaster hundens led, så den derved får nemmere ved at bevæge sig smertefrit. Også bevægeligheden øges, da hunden på løbebåndet tager længere skridt, end den ville gøre på den daglige gåtur. På den måde strækkes musklerne, og blodgennemstrømningen øges.

Det er det ultimative træningsredskab til at forbedre kondition, muskeludvikling, spændstighed og præstation samtidig med at hunden bruger sig selv rigtigt med korrekt holdning og balanceret gang.

Vores vandløbebånd er uden kloreret vand og giver derved ingen gener hos hundene. Løbebåndet har også opad bakke funktion. Hunden går selv op i tanken som her efter fyldes op med tempereret vand og med en vanddybde tilpasset hundes skade/behov. Vi kan hele tiden kontrollere vandhøjden og tempoet og kan på den måde lave et individuelt træningsforløb der passer til lige netop din hund.

Træning på vandløbebånd er ideelt til:

  • Genoptræning efter operationer i knogler eller led
  • Genoptræning efter nerveskader – f.eks. diskusprolaps
  • Hunde med hofteledsdysplasi
  • Styrketræning og smertelindring hos hund med slidgigt
  • Vægttab
  • Fysisk konditionstræning
  • Forbedring af bevægelsesmønster

Alle ture på vandløbebåndet afsluttes med afslappende behandling på Vibrationsbænken (hvis din hunds diagnose tillader det).

Træning i Waterwalker ekskl./inkl. 15 min. på vibrationsbænk.

Priser indenfor alm. åbningstid:

  • 1 gang                  Kr. 260,-/360,-
  • 5 turskort            Kr. 1.100,-/1.500,-
  • 10 turskort          Kr. 1900,-/2.600,-

Alle priser er inkl. moms